Ep. 27 - Fra krigszoner til hævnmissioner

Denne uge går vi i krig med Kate Winslet og hendes krigsdrama 'Lee' , hvor hun spiller krigsfotografen Lee Miller. Filmen tager os med gennem hendes vilde rejse under Anden Verdenskrig og giver et fascinerende indblik i en kvindes kamp for sandheden midt i kaos. Derudover bider vi negle til Rebel Ridge (2024), en nervepirrende thriller om en tidligere marinesoldat, der kæmper mod korruption og uretfærdighed i det sydlige USA. Og som altid har vi også nyheder fra film- og serieverdenen, en lytteranbefaling og et væld af upassende kommentarer, så der er masser at se frem til.Vi er tilbage igen næste uge, men indtil da kan du tjekke os ud her:YouTube: https://www.youtube.com/@what2watch_dk Facebook: https://www.facebook.com/what2watchdk/ Instagram: https://www.instagram.com/what2watchdk/Og husk, hvis du kan lide vores podcast, så abonnér og giv os en rating. Det betyder meget for os. Vi ses (eller rettere, høres ved) i næste uge!

Om Podcasten

What2Watch er en podcast, der hver uge udpeger de film og serier, du bare ikke må gå glip af. Bag mikrofonerne sidder tre garvede profiler: Ann Lind Andersen og Casper Christensen, der i 13 år har delt stjerner ud i TV2s Go’Morgen Danmark og Maria Månson, der i 8 år har været vært på DRs filmprogram, Filmselskabet.What2Watch-podcasten er dedikeret til at hylde og anbefale det bedste, der er derude. Du får lytteranbefalinger, det seneste nye fra film- og serie-verdenen, lidt saftig sladder og måske en top tre-liste, når værterne føler sig i ekstra gave-humør.