Ep. 7 - 'Civil War' og 'Fallout'

Røgen ulmede fra Børsens aske under indspilningerne af denne dommedags-episode, hvor What2Watch ser en dyster fremtid i øjnene. Alex Garlands længe ventede borgerkrigsfilm 'Civil War' er en uforlignelig og uafrystelig filmoplevelse, som måske er svær at udholde, men ikke at anbefale. Tonen bliver lidt lettere, mens fremtidsudsigterne bliver endnu mørkere, når vi løfter sløret for vores bud på de bedste serier baseret på spil. Dette leder naturligvis frem til vores anbefaling af den nye Prime-serie 'Fallout', der både dyrker og smadrer post-apokalypsens klichéer. Og minsandten om ikke ugens lytteranbefaling passer fuldstændigt perfekt til dagens lidt tilfældige tema. Følg os på:YouTube: https://www.youtube.com/@what2watch_dkFacebook: https://www.facebook.com/what2watchdk/Instagram: https://www.instagram.com/what2watchdk/Og husk, hvis du kan lide vores podcast, så abonnér og giv os en rating. Vi ses (eller rettere, høres ved) i næste uge!

Om Podcasten

What2Watch er en podcast, der hver uge udpeger de film og serier, du bare ikke må gå glip af. Bag mikrofonerne sidder tre garvede profiler: Ann Lind Andersen og Casper Christensen, der i 13 år har delt stjerner ud i TV2s Go’Morgen Danmark og Maria Månson, der i 8 år har været vært på DRs filmprogram, Filmselskabet.What2Watch-podcasten er dedikeret til at hylde og anbefale det bedste, der er derude. Du får lytteranbefalinger, det seneste nye fra film- og serie-verdenen, lidt saftig sladder og måske en top tre-liste, når værterne føler sig i ekstra gave-humør.