Episode 44: Antons liv er en trekant - med todo, meditation og smørkaffe

En sund sjæl i et sundt legeme - med et heftigt todo-værktøj i baghånden. Sådan kunne man opsummere Anton Kjærs tilgang til hverdagen.

Han har en baggrund bla. som standupper og tv-vært, men er i dag overlæge i sit firma Computerambulancen, hvor han opdaterer Windows-maskiner, udskifter harddiske i MacBooks, installerer mailservere og tusind andre ting.

I denne omgang work.flow skal det dog mest handle om Antons idé om at balancere sin hverdag i en slags trekant: Kost+motion, meditation og benhård planlægning.

Vi nørder igennem med en række finere pointer fra todo-listernes limousine, OmniFocus, taler om smørkaffe og japansk meditation, og så er der selvfølgelig de tre tip til sidst.

Det blev en af de længere omgange, for Anton er både et værre snakkehoved og utrolig hyggelig at være sammen med - men i al ubeskedenhed synes jeg det er 1 time og 17 minutter, der er givet godt ud 😉

LINKS

Computerambulancen - Antons lille it-firma

Anton på Instagram

GTD - Getting Things Done

OmniFocus - se det officielle site, eller lyt work.flow om programmet her

SGI - buddhistisk forening med meditation

Bulletproof Coffee - en mildest talt kontroversiel udgave af morgenkaffen, men det smager godt!

TIPS

  1. Tiimo - hverdagsoverblik især til børn med særlige behov (men vi andre kan også bruge den!)
  2. Braintoss-app - lynhurtige fotos, beskeder eller talebeskeder til sig selv
  3. Roger - OCR-scanning og betaling af regninger

Om Podcasten

Work.flow handler om HVAD vi arbejder med og HVORDAN vi arbejder - og ikke mindst hvilke værktøjer vi bruger.

I podcasten følger jeg min nørdede nysgerrighed for håndværk, viden og ekspertise, og taler hver uge med en gæst, der fortæller om sit arbejde, sine rutiner, sine ambitioner og sin hverdag.

Der er fokus på arbejde i bred forstand, men i work.flow er jeg særligt interesseret i de digitale værktøjer, der fylder stadig mere i mange menneskers professionelle liv, hvadenten det handler om kirurgen, journalisten, forskeren, musikeren, fotografen, mekanikeren eller juristen.

Work.flow er et samtale-baseret program, hvor jeg nogle gange har folk på besøg i studiet, andre gange selv er på besøg hos gæsten.

work.flow bliver produceret af podLAB