Episode 47: Politisk planlægning med Sofie

Sofie Carsten Nielsen er forhenværende minister, næstformand for den radikale folketingsgruppe, stedfortrædende politisk leder, beskæftigelsesordfører, udlændinge- og integrationsordfører og uddannelses- og forskningsordfører. Den radikale folketingsgruppe er ikke så stor, så alle skal have mange kasketter på!

Og så er hun i øvrigt skrap mødemoster, storforbruger af medier - og glad for at komme ud at møde "rigtige mennesker."

Det fortæller Sofie meget mere om i denne episode af work.flow, der både handler om møder med mobiltelefoner i poser, lovprocesser der endelig er blevet digitaliseret, om at have en personlig assistent der kan se alle aftaler i ens kalender, og meget mere.

LINKS

Sofies radikale site

Sofie på Twitter

Netværket Bydelsmødre

Folketinget

Arbejdsværktøjet Podio

TIPS

  1. Syng en sang (Sofie anbefaler Højskolesangbogen)
  2. Lyt en podcast - fx Heavyweight fra Gimlet
  3. Gå eller løb en tur og få frisk luft til hovedet

Om Podcasten

Work.flow handler om HVAD vi arbejder med og HVORDAN vi arbejder - og ikke mindst hvilke værktøjer vi bruger.

I podcasten følger jeg min nørdede nysgerrighed for håndværk, viden og ekspertise, og taler hver uge med en gæst, der fortæller om sit arbejde, sine rutiner, sine ambitioner og sin hverdag.

Der er fokus på arbejde i bred forstand, men i work.flow er jeg særligt interesseret i de digitale værktøjer, der fylder stadig mere i mange menneskers professionelle liv, hvadenten det handler om kirurgen, journalisten, forskeren, musikeren, fotografen, mekanikeren eller juristen.

Work.flow er et samtale-baseret program, hvor jeg nogle gange har folk på besøg i studiet, andre gange selv er på besøg hos gæsten.

work.flow bliver produceret af podLAB