Episode 48: Kan apps hjælpe dig med at overleve møder?

De fleste har det lidt skidt med møder, der ofte bliver oplevet som spild af tid. Derfor er det altid spændende at se på værktøjer, som måske kan hjælpe med at gøre møderne mere fokuserede og effektive.

Mange kan ting sikkert gøres bedre bare ved at folk forbereder sig, noterer sig hvad der bliver besluttet og hvad man skal gøre inden næste møde - men det er åbenbart ikke så nemt...

Derfor kan det måske være en hjælp at finde en tjeneste eller app, der kan skubbe én i den rigtige retning.

Det danske firma First Agenda har lavet to apps, Prepare og Assistant, som de mener er med til at hjælpe fx byrådsmedlemmer og firmabestyrelser.

Prepare skal gøre det nemmere at holde styr på materialet der skal bruges til et møde, og Assistant kan bla. bruges til at lave en slags referater ved hjælp af talegenkendelse.

CTO Peter Willemoes Kondrup fortæller mere om problemerne med møder og selvfølgelig om de to apps han har været med til at udvikle - og så skal vi jo også lige prøve hvordan talegenkendelsen og de automatiske referater fungerer i praksis i slutningen af episoden.

LINKS

FirstAgenda

Løberute

Jog, Sprint, Run-appen

Peter på LinkedIn

Episode om møder med Hans Ravnkjær Larsen

Episode om politiske processer med Sofie Carsten Nielsen

TIPS

  1. Gyrosco.pe kan hente data fra mange andre tjenester og lave et samlet overblik over bevægelse, motion, kost, søvn, etc.
  2. Audible lydbøger - lyt fx Lean Startup af Eric Ries eller Simon Sineks Start With Why
  3. Trafikken.dk laver app om køer og trafik...

Om Podcasten

Work.flow handler om HVAD vi arbejder med og HVORDAN vi arbejder - og ikke mindst hvilke værktøjer vi bruger.

I podcasten følger jeg min nørdede nysgerrighed for håndværk, viden og ekspertise, og taler hver uge med en gæst, der fortæller om sit arbejde, sine rutiner, sine ambitioner og sin hverdag.

Der er fokus på arbejde i bred forstand, men i work.flow er jeg særligt interesseret i de digitale værktøjer, der fylder stadig mere i mange menneskers professionelle liv, hvadenten det handler om kirurgen, journalisten, forskeren, musikeren, fotografen, mekanikeren eller juristen.

Work.flow er et samtale-baseret program, hvor jeg nogle gange har folk på besøg i studiet, andre gange selv er på besøg hos gæsten.

work.flow bliver produceret af podLAB