Episode 57: Et komplekst puslespil af tog, stationer og masser af jern

De fleste danskere kan nok finde ud af at brokke sig, når S-toget er forsinket eller når sporarbejde betyder ekstra rejsetid mellem landsdelene.

Men det er ikke ligefrem trivielt at forsøge at lave de planer, som skal få alting til at gå op i en højere enhed for de millioner af mennesker, der hvert år rejser omkring med tog, lokalt, regionalt eller intercity.

I det spritnye Trafiktårn ved Dybbølsbro i København sidder en god portion af Banedanmarks trafikplanlægning og forsøger at løse det temmeligt avancerede puslespil, som skal få tog til at køre til tiden - også når der er storm, ombygninger eller uheld.

Det er endnu forholdsvis basale værktøjer der bruges, selvom udfordringen er kompliceret. Men man er så småt gået igang med at indføre mere avancerede analyseværktøjer, og flirter også lidt med avancerede algoritmer og simulation.

Det fortællerJette Brogaard Corfitzen fra Trafikal Analyse og Opfølgning og Pernille Vesterager Neergaard fra Kapacitetsplanlægning.

LINKS

Banedanmark

ComputerWorld har været på besøg i Trafiktårnet for at se nærmere på teknikken

Her kan man finde en masse af de køreplaner, der bliver udgivet (men de er henvendt til operatører, ikke til passagerer…

TIPS

  1. Bliv sur på planen, ikke dem der står derude og prøve at udføre den (hvis dit tog er forsinket (Pernille)
  2. TegnApp - tegnsprogs-app til iOS og Android
  3. Filmen Grænse om en meget speciel kvindelig grænsekontrollør er HELT fantastisk. Men lad være med at læse for meget om den inden du ser den…

Om Podcasten

Work.flow handler om HVAD vi arbejder med og HVORDAN vi arbejder - og ikke mindst hvilke værktøjer vi bruger.

I podcasten følger jeg min nørdede nysgerrighed for håndværk, viden og ekspertise, og taler hver uge med en gæst, der fortæller om sit arbejde, sine rutiner, sine ambitioner og sin hverdag.

Der er fokus på arbejde i bred forstand, men i work.flow er jeg særligt interesseret i de digitale værktøjer, der fylder stadig mere i mange menneskers professionelle liv, hvadenten det handler om kirurgen, journalisten, forskeren, musikeren, fotografen, mekanikeren eller juristen.

Work.flow er et samtale-baseret program, hvor jeg nogle gange har folk på besøg i studiet, andre gange selv er på besøg hos gæsten.

work.flow bliver produceret af podLAB