Episode 66: Så ti dog stille!

De fleste har nok oplevet, at det altid er de samme snakkehoveder, der bruger al tiden på møder med en næsten ustoppelig ordstrøm. Eller måske er man selv en af dem, der altid har noget at sige, og gerne fortæller vidt og bredt om sine gode ideer.

Men den evindelig snak kan være dræbende for kreativiteten, produktiviteten og fællesskabet, siger Bastian Overgaard.

Bastian er stilheds-konsulent og varm fortaler for, at vi holder flere pauser i hverdagen i stedet for bare at snakke, snakke, snakke. Det kan være svært, men heldigvis har han nogle gode råd til, hvordan man fx kan lægge stille-pauser ind i møder på jobbet.

Og det behøver ikke være svært - nogle gange er det nok med en lille påmindelse på telefonen om at man skal tage en stillepause - men det kan godt være svært at overtale andre til at være med på ideen…

Lyt med, når vi - lidt paradoksalt - taler om stilhed i denne episode af work.flow.

Links

Bastians site - mindresnak.nu

Bastian Overgaard på LinkedIn

Imran Rashid har også fokus på pauser (især fra den digitale verden)

Quiet af Susan Cain handler om at være introvert og stille

Thinking, fast and slow af Daniel Kahnemann - om vores hjerners (manglende) evne til at kapere hverdagens input

De tre tips

  1. Brug uret på din telefon til at tage tid på stilletid, eller minde dig og andre om at holde små stillepauser i løbet af et møde
  2. *Intermittent fasting* - rutine hvor man kun spiser i relativt begrænsede “vinduer” i løbet af dagen
  3. Prøv i det små at bringe stille-pauser ind i hverdagen - på jobbet, med venner eller familie

Om Podcasten

Work.flow handler om HVAD vi arbejder med og HVORDAN vi arbejder - og ikke mindst hvilke værktøjer vi bruger.

I podcasten følger jeg min nørdede nysgerrighed for håndværk, viden og ekspertise, og taler hver uge med en gæst, der fortæller om sit arbejde, sine rutiner, sine ambitioner og sin hverdag.

Der er fokus på arbejde i bred forstand, men i work.flow er jeg særligt interesseret i de digitale værktøjer, der fylder stadig mere i mange menneskers professionelle liv, hvadenten det handler om kirurgen, journalisten, forskeren, musikeren, fotografen, mekanikeren eller juristen.

Work.flow er et samtale-baseret program, hvor jeg nogle gange har folk på besøg i studiet, andre gange selv er på besøg hos gæsten.

work.flow bliver produceret af podLAB