#53 Er det virkelig moderne at have en klitoris i næsen?

Halleluja, så blev det mandag! Det markeres blandt andet ved, at Morgenthaler har iført sig korset og godt humør, mens Wulff har anskaffet sig en boheme madras. I podcaststudiet laves der stribejokes om strandede blåhvaler på kartoffelmadder, graviditetstests i stenalderen og de store slag, der kan udspille sig blandt bakterier på en næsetip.

Om Podcasten

Mikael Wulff og Anders Morgenthaler er sammen kendt som duoen Wulffmorgenthaler, og i denne podcast inviterer de dig med ind i deres værksted, hvor de finder på de jokes, der ender som striber i Politiken. Det er fornøjeligt, vanvittigt og helt igennem hyggeligt.