Nulparceller. Hvordan gødsker du efter markens egen norm? Og hvordan optimeres udbytte med metoden?

Yara Danmark har i foråret 2021 haft mange nulparceller ude i det danske rige. Nulparceller er kort fortalt områder, der ikke gives gødning, og som dermed kan give indsigt i, hvor meget kvælstof marken stiller til rådighed. Det giver en mulighed for at gødske efter markens egen norm, så du kan omfordele og tildele kvælstof til de af dine marker, der har brug for ekstra næring den givne sæson.I dette afsnit gennemgår vores agronom, Jens Bach Andersen, idéen bag nulparceller, hvordan du som landmand kan optimere dine udbytter med metoden, og han giver indsigt i de erfaringer, Yara har gjort sig på baggrund af nulparcellerne fra foråret.

Om Podcasten

Dette er en podcast om gødning. Her vil vi dele viden, diskutere muligheder og opdatere dig som lytter på, hvad der er op og ned, når du skal gødske.Nye forbrugertrends, samt de senere års skærpede krav til landbruget på især klima- og miljøområdet, har betydet, at parametre som produktkvalitet og leveringssikkerhed m.m. ikke længere er de eneste vigtige, når der skal vælges gødning. I takt med den øgede fokus på miljø og bæredygtighed er områder som sporbarhed, indhold af følgestoffer, CO2 aftryk og de mest effektive løsninger også blevet vigtige fokusområder.Kravene til dansk landbrug er således ikke blevet mindre. Tværtimod. Det skal være mere effektivt, mere bæredygtigt, med mere dokumentation - og det hele på mindre tid. Alt det vil vi diskuterer og hjælpe dig med at navigerer i på denne frekvens, hvor vi nørder med gødning.