Anna og det franske kys

I denne episode af YAS, handler det om romantik og forelskelse. Både den forelskelse der sker mellem karaktererne i  en  roman, men også den forelskelse man kan føle for en bog. Den følelse  at blive så opslugt af en bogs univers, at man nærmest føler, man selv oplever alt det, bogens karakterer oplever. Bogen det hele handler om i denne episode er  ”Anna og det franske kys” skrevet af Stephanie Perkins. Bogen indgår i en serie sammen med ”Lola og naboens søn” samt ”Isla og jagten på lykke” af samme forfatter. ” Produceret af Emilie Bernt Haag

Om Podcasten

Young Adults, YAS er en podcastserie for unge, af unge, der dykker ned i ungdomsliv og ungdoms-kultur. I hver episode inviteres gæster ind i studiet, og ud fra vores egne oplevelser og erfaringer reflekterer vi over de emner, der fylder hos os. Vi tager udgangspunkt i en kulturoplevelse – et teater-stykke, en film, litteratur, musik, en demonstration eller noget helt andet, og vi taler om alt fra kærlighed, kønsnormer og klimadebat til ensomhed, stress og angst. Podcastserien er produceret af Karoline Tankevicius Lau.