Frederik forklarer internettet: Hvad en kattedame-video siger om politisk magt på de sociale medier

Er Facebook den ultimative demokratisering af den offentlige samtale – eller gælder den gamle regel stadig: Penge er magt? I dette kapitel af Frederik forklarer internettet fortæller Zetlands teknologiskribent historien om en viral protestkampagne på Facebook under folketingsvalget, der på alle måder er besynderlig. Og sigende.

Om Podcasten

Du kan stikke din idealisme skråt op, hvis ikke du kan finansiere den. Zetland er en digital avis, der har sat sig for at gentænke den måde, vi laver og forbruger journalistik på. Men kan vi blive en bæredygtig forretning? Kan vi blive ved at udkomme? I denne podcast vender vi vrangen ud på os selv og viser rundt i de snakke og den slags nøgletal, man normalt plejer at holde helt hemmelige i en virksomhed som vores. Vi dokumenterer det hele – uanset om det brister eller bærer.