Afsnit 3: Søvnmyter og søvnråd

Camilla er ved vejs ende i sit søvnterapiforløb, og der er sket store fremskridt. Men hun har også lært noget, hun vil give videre til sine børn, som også har søvnudfordringer. Ph.d. og søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum giver de bedste søvnråd og afliver søvnmyterne - vidste du fx at man ikke behøver 8 timer i streg? Det ved søvnnørd Thomas Munksgaard alt om. Han er biohacker og indretter hele sin vågne dag efter at få den mest optimale søvn - han har alle tænkelige søvngadgets og kender til alle søvnhacks - fx sover han med tape for munden om natten og har en temperaturregulerende madras. Gadgetekspert David Guldager taler om de forskellige søvngadgets der findes på markedet, og hvad vi kommer til at se i fremtiden.  Podcasten er lavet i samarbejde med "Bedre Nætter" Vært: Josefine Stork  Medvirkende: Journalist Camilla Haldrup, biohacker og søvnnørd Thomas Munksgaard, Ph.d. og søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum, psykolog Synnøve Holm Hørup, Gadgetekspert David Guldager. 

Om Podcasten

Det er vigtigt, at vi sover. Meget vigtigere end mange går og tror. 42-årige Camilla sover dårligt. Om natten ligger hun vågen og tænker på ting, hun har sagt og ting, hun burde have gjort. Hun er en af de 46% af danskerne, der lider af søvnproblemer, og i denne podcast følger vi hende gennem et udmattende forløb hos en søvnpsykolog i jagten på en god nat. Måske du selv kan lære noget om den vigtige søvn, når ALT for damernes journalist Josefine Stork tager os med til en søvnforsker, en topatlet, en fremtidsforsker og en biohacker, der har indrettet hele sin vågne tid på at optimere sin søvn. Vært: Josefine Stork Lyddesign: Joshua Lindemann